Folkeopstanden den 17. juni 1953 var et folkeligt oprør, som brød løs i DDR den 17. juni, og som blev slået brutalt ned af Sovjetunionen. Opstanden opstod i forbindelse med en strejke blandt bygningsarbejdere i Berlin den 16. juni og spredte sig til resten af landet. Selv efter indsatsen af kampvogne mod opstanden fortsatte protesterne i dagene efter.
Opstanden blev af Vesten fremhævet som symbolet på, at DDR og hele østblokken var styret af hensynsløse diktaturer, der med hjælp fra Sovjetunionen undertrykte deres befolkninger. Til minde om den østtyske befolknings opstand, erklærede BRD i 1954 dagen til nationaldag. Fortsættelsen af den berømte allé Unter den Linden, der lå i Vest-Berlin, blev også omdøbt til Straße des 17. Juni. Efter genforeningen blev dagen national mindedag.